Ny titel fra juni 2020: Fra kræftsyg til ekstremidræt til kræftsyg.

Et spændende, alvorligt, muntert. givende og underholdende foredrag om udfordringerne med at gennemleve en alvorlig sygdom, komme styrket ud på den anden side, og udleve en vild drengedrøm.

Et foredrag med plads til både grin og tårer om min sygdom og mit livs rejse på cykel tværs over USA.

I 2013 blev jeg som 62-årige ramt af modermærkekræft.

Det ændrede – som ved alle andre i samme situation – mit liv 180 grader.

Efter nødvendige operationer, behandlinger og start på årelange kontroller, blev en gammel drengedrøm hevet frem fra gemmerne. Nu skulle en helt vanvittig idé om at cykle på tværs af USA udleves!

Hurtigt blev det afgjort at turen skulle afvikles i efteråret 2016, og at der skulle cykles til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Primært for at sætte fokus på at komme til lægen i tide, og sekundært for at samle penge ind.

Turen skulle være helt uden følgebiler og anden medkørende hjælp! 2 seniorer på 65 og 58 år alene på de lange strabadserende og udfordrende amerikanske landeveje, i ørken, storbyer og ikke mindst i meget høje bjerge.

21 måneders hård forberedelse fysisk og psykisk gik i gang, og den 13. september 2016 kørte vi ud af San Francisco. Den 17. oktober sluttede turen i New York – målet var nået, og eventyret – for det var et eventyr – sluttede naturligvis ved statuen af H.C. Andersen i Central Park.

Foredraget er bl.a. ment som inspiration til hvordan man kan give sig selv udfordringer, få uforglemmelige oplevelser og minder, nå sine mål trods sygdom eller modgang, og den helt store morale i foredraget er, at gøre opmærksom på vigtigheden i at komme til lægen i tide!

Det er IKKE ALLE sygdomme der helbreder sig selv!

Indhold (kan evt. tilpasses tilhørerne):

• Kræftsygdom. Konstatering, behandling og restitution. Tankerne på plads og tilbage til livet!

• Forberedelse til turen: Drøm, formål, rute, overnatninger, sponsorer, grej, presse, venskab med mere.

• Turen gennem 13 amerikanske stater.

• Hjemkomst, tilbagefald - falsk positiv - operation og frisk igen.

Varighed ca. 2 timer med brug af PowerPoint samt fremvisning af diverse effekter fra turen.

Når man kan klare The Lonliest Road in The World, kan man klare det meste! Highway 50 er i den grad

Når man kan klare The Lonliest Road in The World, kan man klare det meste! Highway 50 er i den grad "ensom", her kan man køre flere hundrede km uden at se så meget som ét hus!

Seneste kommentarer

15.11 | 17:56

petmol1951@gmail.com

Hej Henrik, jeg kommer gerne til Holbæk den 9.10.23. Skriv mig en mail med diverse oplysninger, så vender jeg tilbage til dig

Bedste hilsener Peter

15.11 | 17:45

Hej - Vi er en HK Seniorklub med ca. 60 medlemmer. Vil gerne have dit foredrag mandag den 9. oktober 2023 kl.14.00 i Holbæk.
Henrik 51202539

03.03 | 13:40

Hej Peter ønsker dig alt det bedste 🤞🏻🍀 vi går heldigvis mod lysere tider ☀️

03.03 | 08:47

Hej Peter
Du er da godt nok hårdt ramt 😳🥲 men sej 💪👍 så pøj, pøj med dit videre forløb 🙏🤞😊

Del siden